Naturen, havet og tiden i Zacharias Topelius’ Naturens bok (1856) og Boken om Vårt Land (1875)

Abstrakti

Artikeln bygger på aktuelle tilgange til litteraturforskningen inden for blue humanities og ecocriticism, der giver mulighed for at se nye videnshistoriske aspekter i historiske skolebøger. Den undersøger naturforestillingerne i Zacharias Topelius’ Naturens Bok og Boken om Vårt Land med særlig fokus på havet og tiden, fordi havet er et sted, hvor forskellige temporaliteter med økologisk relevans – især dybtid og teknologisk acceleration (Alaimo 2017; Österlund 2021) – møder hinanden.

Naturforestillingerne i Naturens Bok baserer sig på antikke og ældre kristelige naturtanker (Knif 2017), der er overvejende statiske, men en dynamisering på grund af menneskets voksende magt antyder sig. Sagt med litteraturforskeren Søren Franks terminologi (2022) blander teocentriske og antropocentriske elementer sig i Naturens Bok. Her spiller havet endnu ingen central rolle.

Det forandrer sig i Boken om Vårt Land, hvor Topelius tilskriver havet og vandet en stor betydning for Finland. Havet præger desuden tekstens troper, figurer og temaer. Topelius’ fremstilling af Finlands geologi anskueliggør, at en del af Finland er fremkommet ved at jorden har hævet sig op over havet. Denne fremstilling viser tilbage til Finlands urhistorie. Dybtiden bliver på den måde synlig. Overlapninger mellem den finske geologiske og mytologiske urhistorie bidrager til den store rolle, som havet spiller for Finlands identitet i Topelius’ fremstilling.

Mens Naturens Bok går ud fra naturens rigdom, indtager Boken om Vårt Land et mere procesorienteret perspektiv. Den acceleration, som Naturens Bok allerede beskriver som effekt af nye teknologier, bliver mere omfattende i Boken om Vårt Land.

Accelerationen omfatter her ikke bare transporttider, men også historien selv. Proces- og historietanken i Boken om Vårt Land er forbundet med idéen om bæredygtighed, et ansvar for miljøets stabilitet og produktivitet hen over generationerne. Denne forandring hænger sammen med den erkendelse, at de nye teknologier har ændret magtforholdene mellem naturens og menneskernes kræfter, og denne forandring medfører nye farer, der truer ikke bare miljøet, men også menneskerne selv.

Min artikel anskueliggør på den måde, hvordan naturforestillingerne forandrede sig i den tid, industrialiseringen tog fart i Norden – og hvordan man formidlede denne forandring til kommende generationer.